Bagageregler
Som rejsende med Jet Time - +2 år - må du medbringe 20 kg indskrevet bagage (din kuffert) samt 5 kg håndbagage (maks. mål 55X40X23 cm). Børn under 2 år, som rejser uden billet, kan frit medbringe 5 kg håndbagage. Rejser man flere sammen, må man gerne pakke sin bagage med andre, dog må hver kuffert ikke veje mere end 32 kg. Eksempelvis kan 2 der rejser sammen pakke i 2 kufferter på henholdsvis 8 og 32 kg eller 3 personer kan pakke i 2 kufferter på hver 30 kg.
Skal du rejse 3 uger eller længere må du medbringe 30 kg.
Hvis du rejser til en ski-destination er det kun tilladt at medbringe 15 kg indskrevet bagage + 1 stk. håndbagage á 5 kg.
Dette gælder også på vores golfrejser.
Klap/barnevogne medtages gratis. Jet Time anbefaler, at man lejer en kasse til beskyttelse af klap/barnevognen under transporten - gå til bestilling klik her. Jet Time erstatter IKKE ødelagte klap/barnevogne m.v., hvis disse ikke har været pakket i taske fra Airshell. Samtidig skal vi også gøre opmærksom på, at det IKKE er tilladt at pakke andet end klap/barnevogn i tasken, desuden er det vigtigt, at følge anvisningen for at pakke tasken nøje. Maks. mål for klap/barnevogn er 105X50X65 cm.
Klapvogne checkes ind med den øvrige bagage. De helt små paraplyklapvogne kan evt. medbringes helt ud til gaten, men det er muligt at låne en klapvogn i lufthavnen.
Følgende skal bl.a. pakkes som håndbagage, er du i tvivl så kontakt Jet Time:
- Penge og andre værdifulde papirer/genstande
- Smykker, briller, kontaktlinser, genstande af guld, sølv eller platin samt perler og ædelstene
- Ure
- Computer, mobiltelefon, nøgler, kamera m.v.
- Tændstikker og lighter (maks. 1 pr. person) skal opbevares på din person
- Medicin
- Flasker og andre skrøbelige genstande
- Madvarer (check altid ankomstlandets regler for indførelse af madvarer)
Medicin, der ikke kan undværes, skal altid medbringes i håndbagagen. Se gode råd fra Statens Luftfartsvæsen >>KLIK HER
Jet Time anbefaler, at man ikke låser kufferten. Sikkerhedspersonalet har til enhver tid ret til at bryde låsen for at undersøge indholdet i forbindelse med sikkerhedscheck. Af samme årsag har vi heller ikke mulighed for at yde erstatning ved tab/beskadigelse i forbindelse med opbrudte kuffertlåse.
Regler for håndbagage >>KLIK HER
Regler for indskrevet bagage >> KLIK HER
Farligt gods
Af sikkerhedshensyn er et stort antal genstande og væsker forbudt ombord på fly samt i bagage, som er checket ind. F.eks. komprimerede gasser,ætsende og brændbare genstande, maling, fyrværkeri, gifte og substanser, der indeholder bakterier eller virus.
Beskadiget/bortkommen bagage
Hvis din bagage ved ankomst er beskadiget eller bortkommet. Skal du straks anmelde det i lufthavnen. Der vil blive udfærdiget en PIR Rapport, som er din kvittering for at skaden er sket mens bagagen har været i Jet Times varetægt. For yderligere oplysning se under punktet efter rejsen.
Hvis din bagage er forsinket mere end 8 timer, yder Jet Time en kompensation på 100 EUR pr. forsinket kuffert til indkøb af det mest fornødne toiletartikler og beklædning. Dette beløb udbetales som et engangsbeløb og vil i de fleste tilfælde blive udbetalt af rejsebureauet på vegne af Jet Time. Spørg Deres rejseleder. Der ydes kun kompensation for bagageforsinkelser på udrejsedestinationen.




